“Forandre dine tanker, og du forandrer din verden.”

   - N. V. Peale


OPLEV TEORIEN





                                                    FOKUSmodellen:


                               


Uddybning af værktøjerne i FOKUSmodellen™


Samlet skal skuespillerværktøjerne i modellen udvide det personlige råderum og hjælpe til med at afkode den interpersonelle kommunikation i erhvervslivet. Oftest vil der altid være mere end et parameter, et skuespillerværktøj, aktiveret i en interpersonel relation. Værktøjerne leverer en platform, hvorfra man kan analysere disse relationer. Modellen åbner op for muligheden for at verbalisere og sætte fokus på problemstillinger, som indtil da har været uudtalte bekymringer eller ubevidste blokeringer de ansatte i mellem, eller i vanskelige medarbejder til kunde relationer, der fx resulterer i faldende salg. Overordnet set kan denne slags træning derfor kategoriseres under de bløde værdier i virksomhederne, altså samspillet mellem de personlige/sociale  og faglige kompetencer.


I værktøjerne Omgivelser, Kraft og Status arbejdes der med begreberne åben, lukket og låst, som lægger i forlængelse af hvilken holdning person har i forhold til værktøjet. Åben/lukket er acceptable, da en person stadig kan være modtagelig for input og eventuel holdningsændring, men er personen låst, fastholder hun partout sin egen overbevisning og er derved ikke i stand til at indgå i ligeværdig dialog.


Modellen er sammensat af fem skuespillerværktøjer:


Forankring
Grundfølelsen fungerer som vores forankringspunkt i de fleste konfliktsituationer og/eller relationer. Vi opfatter andre med en tilsvarende grundfølelse som neutrale. Forskellige grundfølelser hos kolleger eller medarbejdere kan ofte være årsag til misforståelser og samarbejdsproblemer i virksomheden, hvis der ikke er indsigt i disse mekanismer. Vi arbejder med forankring og bevidstgørelse af  vores grundfølelse.


Kode
At opnå bevidsthed om vores forforståelse er imidlertid vanskeligt, fordi vi allerede og altid er ét med den. Med andre ord er måden vi afkoder en personlighed altid underlagt individets subjektivitet, og derfor kan det være svært at afkode en anden persons grundfølelse. Dette værktøj er altså begrænset af, i hvilket omfang vi er bevidste om vores egen grundfølelse. Men da det netop er i interpersonelle relationer, at vi kan blive bevidste om vores egen grundfølelse, da den i en opgavesituation bliver sat i spil med andre forforståelser, bliver din forståelseshorisonten udvidet og din grundfølelse tydeliggjort.


Omgivelser
Vi forholder os til 3 faktorer i vores omgivelser: Mennesker, ting og hvordan disse objekter bevæger sig i forhold til hinanden og individuelt.


Kode

Fra et semiotisk synspunkt sker afkodning af oplevelser i de personlige rum eller opmærksomhedscirkler via indeksikalske tegn; vi tolker den enkelte oplevelse på en tegnteoretisk baggrund; altså en semiotisk erkendelsesinteresse af idiografisk karakter. Da vi som flokdyr også ønsker at forstå det samfund eller den flok vi begår os i, er disse oplevelser samtidigt underlagt kulturelle ikonografier. Derfor ser vi, at i det disse to skel, idiografisk og nomotetisk semiotik, går på tværs af hinanden kan to personer af samme kultur opleve en invasion af eksempelvis den lille opmærksomhedscirkel diametralt modsat. Skuespillerværktøjet Omgivelser er således begrænset af, at vi er i stand til at engagere vores spatiale evner i aflæsning i nonverbal kommunikation.


Kraft

Bag enhver kraft, menneskelig som maskinel, ligger der en hastighed og takt. Der findes både en indre og en ydre tempo-rytme. Ligger man i en længere periode for langt væk fra sin normale tempo-rytme, kan det udvikle sig til misforståelser i samarbejdet eller indre stress.


Kode

En persons kraft manifesteres både igennem ord og handlinger. Ifølge Aristoteles er der tre egenskaber, der sikrer talerens ethos:


-Talerens ”sunde dømmekraft”

-Talerens gode menneskelige egenskaber

-Talerens respekt og velvilje over for tilhørerne


Ethos bliver underbygget, når der er overensstemmelse mellem det en person siger, og personens handlinger. Netop sociologien defineres som en videnskab, der forsøger at opnå fortolkningsbaseret forståelse af social handling for derved at nå frem til en årsagsforklaring på handlingen forløb og dens virkninger. Med andre ord bliver vi i interpersonel kommunikation bevidst og ubevidst påvirket af en persons kraft, altså vedkommendes tempo-rytme.


Undertekst

Betydningen som ligger bag ordene. Det bliver overladt til modtagerens tolkning, om der skal følges op på underteksten, eller hun blot skal forholde sig til de faktiske ord.


Kode

Undertekst hører til den retoriske og semiotiske skole. Jørgen Fafner taler om retorikkens fem grundprincipper, som alle er nødt til at være tilstede, hvis afsenders budskab skal have gennemslagskraft. Det kendetegnende ved undertekst er netop fraværet af en alle flere af disse grundprincipper er fraværende, hvorfor afsender tyer til subliminale talehandlinger, hvor udtalelsen har en indholdsside og en endnu stærkere udtryksside. Her kan der endvidere være tale om, at afsender leverer en udtalelse med modstridende illokutionære og perlokutionære handlinger . Værktøjet Undertekst er derfor kun brugbart, hvis man er i stand til at engagere sine sproglige og auditiv evner.


Status

Vi befinder vi os altid i en statuskamp, helt ned til hvem der går til side på fortovet. Vi hæver og sænker os, ofte ubevidst, indtil vi har fundet et acceptabelt niveau for begge parter, eller en af parterne har kapituleret og afgivet sin status.


Kode

Mænds statuskampe er ofte korte, og positionerne holdes derefter i lang tid. Kvinders statuskampe er længere og på mange niveauer. En årsag til dette kan findes i Geert Hofstedes teorier om maskuline og feminine poler. Maskuline træk er egocentrede fx at tjene mange penge og avancere i graderne altså meget målrettede mål, der statusmæssigt er relative enkle at forholde sig til; er status først etableret skal der ændring i trækkene hos de implicerede for at udløse en ny statuskamp. Det modsatte gør sig gældende i forhold til de kvindelige værdier, som fx er relationsorienterede og følsomme, hvilket kræver en kontinuerlig opmærksomhed på statusforandringer i omgivelserne.